Andagt: Hvad havde du forventet?

Vær stille hos Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer mit håb,..” Sl. 62,6

Grundteksten kunne også oversættes sådan her ”Bi/vent på Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer hvad jeg har forventet”

Hvad forventer du af Gud? Er dine forventninger i overensstemmelse med hans Ord? Det er vigtigt at vide hvad vi kan forvente af Gud. Hvis vores forventninger til Gud ikke stemmer med bibelen kan vi naturligvis ikke forvente bønnesvar.

Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr. 11,1


Håb, i bibelen er på linje med at forvente. Vi håber det vi forventer. Ikke som vi danskere normalt opfatter det at håbe, ”jeg håber, jeg får det eller det til jul”.

Håb i bibelen er forankret i en troens overbevisning ud fra Guds Ord. ”Tro er fast tillid til det, man håber,..”. Så kære læser, hvad forventer du af Gud? Har du fået rettet dine forventninger ind i forhold til Guds Ord?

Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om.” 1 Joh. 5,14-15

Ingen kommentarer:

Send en kommentar