Andagt: Send dit lys Herre

Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger, at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! Sl. 43,3-5

Guds Ånd lys og åbenbaring, bringer os ind i Guds tanker og stiller os ansigt til ansigt med Guds alter, Golgatha Sl. 48,10 + Sl. 73,17.

Vi har brug for, ja vi er afhængige, af Helligånden lys og åbenbaring når vi læser eller hører Guds ord. Åbenbaring fra Herren for at kende Hans Sandhed, Hans tanker.

Andagt: Al trøsts Gud.

”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!” 2 Kor. 1,3-4

Tænk dig det er en vidunderlig Gud vi er kommet til tro på – en Gud som trøster os under al vor trængsel. Med dette indikerer Paulus også klart her at vi som kristne kommer igennem trængsler og det ligger nærmest i luften at det hører med til det normale kristne liv.

Paulus fortæller os at denne trøst vi modtager har et ganske bestemt formål – nemlig at vi skal give den videre til vore medbrødre og søstre i Herren.

Nogle gange, kan vi stå i nogle omstændigheder, som for det menneskelige øje, kan synes at virke meningsløse og ikke bringe andet end smerte ind over vores liv.

Med troens øjne ser det dog ganske anderledes ud. Paulus udtrykker det på denne måde længere fremme i samme brev:

 

”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.” 2 Kor. 4,17-18

Paulus kalder Faderen for ”al trøsts Gud...”, altså med andre ord, er Faderen kilden til al sand trøst.

Der findes mange ting i denne verden, hvorved mennesker forsøger at finde trøst – enten i andre mennesker, i materielle ting eller de søger alverdens rusmidler – for om muligt, i dette, at finde fred og hvile i sjælen – men den sande trøst er ikke at finde i denne verden, den findes kun i Gud.

Paulus siger om ”al trøsts Gud...” at han ”trøster os under al vor trængsel,..”, dette gælder vel at mærke dem hvis øjne er rettet mod Ham og hvis ånd er åben for Ham. Prøv engang at læse hvordan salmisten fra salme 119 udtrykker sin længsel efter Herren under sin trængsel: ”Efter din frelse længes min sjæl, JEG BIER PÅ DIT ORD. MINE ØJNE LÆNGES EFTER DIT ORD og siger: ”Hvornår mon du trøster mig?”.” Sl. 119,81-82

Så kære bror og søster, hvis du er i trængsel – så vær i forventning til Gud, søg hans åsyn i hans Ord så han kan få lov til at tale til dig. Så vil du erfare at Gud selv vil trøste dig ved sin Ånd og sit Ord og hold det ikke for dig selv men giv trøsten videre. Gud Velsigne Dig!

”Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os...” 2 Kor. 7,6

Andagt: Jesus kommer snart – et trøstens ord

"Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. SÅ TRØST HVERANDRE MED DISSE ORD!” 1 Thess. 4,17-18

Vi hører ikke så meget til bortrykkelsen i disse dage. Sådan skulle det ikke være, Paulus opfordrer os til at trøste hverandre ved at minde hinanden om bortrykkelsen. Det skulle ofte være en del af vores samtaler – vi skulle udbryde ”Jesus kommer snart og henter os - Halleluja!”.

Johannes åbenbaring er tidligere også blevet kaldt ”menighedens trøstebog”.

Min påstand er at der er mange kristne i dag der ikke har dette forhold til Johannes åbenbaring – det er blevet en bog der beskriver uhyggelige rædsler der skal komme over denne verden. Og ja, der står der skrevet meget om ”Den store trængsel”, ”Guds vredes dag” osv. Hvilket jeg tror på alt sammen. Men for os som tror på Jesus som vores frelser er Johannes åbenbaring, først og fremmest, en ”Håbets Bog” som er os til trøst.

Vi har jo det troens håb at vi skal bortrykkes forud for denne trængsel. Vi skal ikke rammes af Guds og Lammets vrede. Gud er ikke længere vred på os – Jesus tog vores straf på Golgatha og forligte os med Faderen (se evt. 2 Kor. 5,17-19 + Es. 53,4-5).

”Thi Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi våger eller sover, skal leve sammen med ham.” 1 Thess. 5,9-10

Lad os stå med ”Frelseshåbet” (1 Thess. 5,8) som en hjelm der beskytter vort sind imod frygt og bekymring for fremtiden. Vi har en herlig fremtid i vente – lad ikke Djævelen stjæle dit frelseshåb – JESUS KOMMER SNART.

”Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans.” Åb. 3,11

Andagt: Hvad havde du forventet?

”Vær stille hos Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer mit håb,..” Sl. 62,6

Grundteksten kunne også oversættes sådan her ”Bi/vent på Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer hvad jeg har forventet”

Hvad forventer du af Gud? Er dine forventninger i overensstemmelse med hans Ord? Det er vigtigt at vide hvad vi kan forvente af Gud. Hvis vores forventninger til Gud ikke stemmer med bibelen kan vi naturligvis ikke forvente bønnesvar.

”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr. 11,1


Håb, i bibelen er på linje med at forvente. Vi håber det vi forventer. Ikke som vi danskere normalt opfatter det at håbe, ”jeg håber, jeg får det eller det til jul”.

Håb i bibelen er forankret i en troens overbevisning ud fra Guds Ord. ”Tro er fast tillid til det, man håber,..”. Så kære læser, hvad forventer du af Gud? Har du fået rettet dine forventninger ind i forhold til Guds Ord?

”Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om.” 1 Joh. 5,14-15