Læs Kol. 3,1-8
....opvakt sammen med Ham. Det er
vidunderligt, når dette bliver levende for vore hjerter, når vi får
lov til at se, at vi er forenet med Kristus i opstandelsen. Da
forsvinder al menneskelig stræberi og selvretfærdighed, da vender
vi stille og roligt vores opmærksomhed mod Kristus og bort fra os
selv.
Det er når vort blik er rettet mod de
ting, der hører jorden til, at alting bliver problematisk. Det er
når vi ser på gamle Adam, at alle
problemerne opstår. Når vi ser på alt det, der galt med os selv i
forhold til Guds hellige standard. Når vi gør dette, stjæler det
troen, freden og glæden fra vore hjerter og vi kan ikke se nogen
udvej .
Men det er her, Paulus formaner os til
komme vor forening med Kristus i hu. Han minder os om, at da Kristus
døde, døde vi med Ham, da Kristus blev begravet, blev vi begravet
med Ham og da Kristus stod op af graven, opstod vi med Ham. Der er
derfor ingen grund til at rode rundt i det, der allerede er dødt og
begravet.
(Rom 6:4-11).
"Tragt efter det, der er
oventil,...". I den engelske oversættelse King James står der:
"Set your affection,..". I ordet affection ligger der noget
i retning af lidenskab og hengivelse, det er altså på denne måde,
at vores opmærksomhed må være rettet mod Kristus. Det må være en
altopslugende lidenskab og hengivelse, hvor Kristus bliver alt for
os, vor frelse, fred, liv, glæde, kærlighed, tillid, ja alt, hvad
der hører det guddommelige liv til. Vort gamle liv er nu skjult og
Kristi liv er blevet vort liv. Vi står ikke længere i gæld til
kødet, så vi skulle leve efter det. (Rom 8:12)
Senere i kapitlet (Kol 3) i v. 5-8
skriver Paulus, at vi skal overgive til døden det, der hører jorden
til og han nævner en række ting som hører jorden til. Her skal vi
passe på, at vi ikke falder tilbage til det gamle stræberi igen. Vi
har jo lige set, hvordan at alt det, der hører jorden til, er blevet
korsfæstet med Kristus og at der ikke er nogen anklage fra Gud, da
alt er blevet nyt ved Jesu Kristi opstandelse. Det, som Paulus mener
med at overgive til døden det, der hører jorden til, er, at vi skal
blive i denne åbenbarelse, at vi er skilt ud fra disse ting.
"Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og
levende for Gud i Kristus Jesus." (Rom 6:11).
I v.7 minder Paulus os endnu engang om,
at vi ikke længere lever i disse ting.
Nu gælder der et helt nyt princip, som
ikke er grundlagt på menneskelig anstrengelse og selvforbedrelse.
Dette nye princip er "Ikke længere mig, men Kristus", det
er nemlig Kristus, der nu vil leve sit Hellige liv igennem os. Det,
der står tilbage for os at gøre, er blot at stole på Ham og hvile
i åbenbarelsen om Jesu Kristi forsoningsværk. Dette er ikke
ligegyldighed, men en aktiv og levende tro på Kristus og hans
fuldbragte værk på Golgatha.
Næste skridt finder vi i Gal 5:25
"Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden", altså
det er ikke nok, at du har set det ved Ånden, men du må vandre i
denne åbenbarelse i troen hvile og handler ud fra denne åbenbarelse.
Er det fordi Jesus ikke har
nogen forståelse for din situation? Kan han ikke se at det er vigtigt at du
bruger tid på at arbejde, tjene penge, passe børn, købe ind, besøge brødre og
søstre, ja, listen kunne være meget længere endnu.
