Artikel: Et Livsforvandlende Budskab Del I

Læs Kol. 3,1-8

(klik evt. her http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx )

....opvakt sammen med Ham. Det er vidunderligt, når dette bliver levende for vore hjerter, når vi får lov til at se, at vi er forenet med Kristus i opstandelsen. Da forsvinder al menneskelig stræberi og selvretfærdighed, da vender vi stille og roligt vores opmærksomhed mod Kristus og bort fra os selv.

Det er når vort blik er rettet mod de ting, der hører jorden til, at alting bliver problematisk. Det er

når vi ser på gamle Adam, at alle problemerne opstår. Når vi ser på alt det, der galt med os selv i forhold til Guds hellige standard. Når vi gør dette, stjæler det troen, freden og glæden fra vore hjerter og vi kan ikke se nogen udvej .

Men det er her, Paulus formaner os til komme vor forening med Kristus i hu. Han minder os om, at da Kristus døde, døde vi med Ham, da Kristus blev begravet, blev vi begravet med Ham og da Kristus stod op af graven, opstod vi med Ham. Der er derfor ingen grund til at rode rundt i det, der allerede er dødt og begravet. (Rom 6:4-11).

"Tragt efter det, der er oventil,...". I den engelske oversættelse King James står der: "Set your affection,..". I ordet affection ligger der noget i retning af lidenskab og hengivelse, det er altså på denne måde, at vores opmærksomhed må være rettet mod Kristus. Det må være en altopslugende lidenskab og hengivelse, hvor Kristus bliver alt for os, vor frelse, fred, liv, glæde, kærlighed, tillid, ja alt, hvad der hører det guddommelige liv til. Vort gamle liv er nu skjult og Kristi liv er blevet vort liv. Vi står ikke længere i gæld til kødet, så vi skulle leve efter det. (Rom 8:12)

Senere i kapitlet (Kol 3) i v. 5-8 skriver Paulus, at vi skal overgive til døden det, der hører jorden til og han nævner en række ting som hører jorden til. Her skal vi passe på, at vi ikke falder tilbage til det gamle stræberi igen. Vi har jo lige set, hvordan at alt det, der hører jorden til, er blevet korsfæstet med Kristus og at der ikke er nogen anklage fra Gud, da alt er blevet nyt ved Jesu Kristi opstandelse. Det, som Paulus mener med at overgive til døden det, der hører jorden til, er, at vi skal blive i denne åbenbarelse, at vi er skilt ud fra disse ting. "Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus." (Rom 6:11).

I v.7 minder Paulus os endnu engang om, at vi ikke længere lever i disse ting.

Nu gælder der et helt nyt princip, som ikke er grundlagt på menneskelig anstrengelse og selvforbedrelse. Dette nye princip er "Ikke længere mig, men Kristus", det er nemlig Kristus, der nu vil leve sit Hellige liv igennem os. Det, der står tilbage for os at gøre, er blot at stole på Ham og hvile i åbenbarelsen om Jesu Kristi forsoningsværk. Dette er ikke ligegyldighed, men en aktiv og levende tro på Kristus og hans fuldbragte værk på Golgatha.

Næste skridt finder vi i Gal 5:25 "Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden", altså det er ikke nok, at du har set det ved Ånden, men du må vandre i denne åbenbarelse i troen hvile og handler ud fra denne åbenbarelse.