Artikel: Da ”drømmen” blev knust.

”Da det nu var blevet aften den samme dag, den første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!« Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren.Jesus sagde da igen til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!”. Joh. 20,19-22

Denne lille passage fra Johannesevangeliet forkynder et enkelt og et meget håndgribeligt budskab. Vi kommer ind i beretningen lige efter at Jesus er blevet korsfæstet – død og lagt i graven. Disciplene var slået med frygt og tvivl. Deres hjerter var fyldt med forvirring og modløshed.

Alt hvad de havde regnet med, troet på og forestillet sig om hvad der var Guds vej med dem, var med ét blevet revet væk under deres fødder. De havde forestillet sig at Jesus skulle krones som konge over Israel, og at messiastidens herlighed skulle begynde. De skulle have siddet på troner sammen med Jesus som hans tro tjenere

 – og nu, ja nu sad de bag lukkede døre i frygt for romerne og deres ”konge” var blevet korsfæstet. ”Drømmen” var blevet knust.

Der var stor forvirring i blandt dem og de vidste ikke rigtig hvad de skulle tro. Peter og Johannes havde kort forinden fortalt dem om at de havde været ude ved Jesu grav og at denne var tom.

’Hvem havde dog taget liget og hvad havde de gjort ved liget og hvem kunne dog finde på sådan noget’ – som om det ikke var slemt nok i forvejen! Havde ondskaben ikke allerede knust ”drømmen” og Guds sag gjort til intet?

Andagt: Korsvandringen – en sindsindstilling!

”Medens store skarer fulgtes med ham, vendte han sig og sagde til dem: 'Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, KAN HAN IKKE VÆRE MIN DISCIPEL. Den, som ikke BÆRER sit kors og GÅR i mit spor, kan ikke være min discipel. Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste – om han har nok til at få det færdigt? For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: 'Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.' Eller hvis en konge vil drage ud for at at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? HVIS IKKE, SENDER HAN UDSENDINGE HEN OG UNDERHANDLER OM FREDSBETINGELSERNE, mens den anden endnu er langt borte. SÅLEDES KAN DA INGEN AF JER VÆRE MIN DISCIPEL, UDEN AT HAN GIVER AFKALD PÅ ALT HVAD HAN HAR.” Luk. 14,25-33

”Medens store skarer fulgtes med ham,..”, Jesus var ikke bange for at miste sin popularitet men forkyndte sandhedens Ord med fuld frimodighed.

Han taler her om hvilken sindsindstilling der er nødvendig at have i vandringen med Ham. I versene 26-27 taler beskriver Jesus dette forhold ved at sammenligne – sætte det op imod den enkeltes forhold til sine nærmeste.

Det handler ikke om at hade vores nærmeste, men meningen er helt klart – at hvis vi kommer til Jesus og ikke regner alt hvad der har med denne verden at gøre som tab i sammenligning med det langt højere – AT KENDE KRISTUS. Kan vi ikke komme ind i et discipelforhold til Jesus – FÅ KRISTUS I EJE. Fil. 3,3-11

”...kan ikke være min discipel...” det skal ikke forstås som et optagelses krav, men at den som lever sit EGET LIV ikke er i stand til at leve ”det selvfornægtende liv” - Kristuslivet på samme tid. Ordene ”bærer” og ”går” henviser til at der her er tale om en daglig vandring i denne ”sindsindstilling” som korsvandringen er.

Andagt: Det er fuldbragt!

”Da Jesus nu havde fået eddiken, sagde han: ”Det er fuldbragt!” og han bøjede hovedet og opgav ånden.” Joh. 19,30

Jesus sagde på korset: ”Det er fuldbragt!”. Tre ord som satte chokbølger ind i Satans rige. Bedst som han troede at Jesus var besejret og at han endelig havde vundet, lyder disse tre ord i Fjendens øre, hvorefter Jesus bøjer hovedet og opgiver ånden.

”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, DET, SOM VAR IMOD OS; HAN TOG DET BORT VED AT NAGLE DET TIL KORSET. HAN AFVÆBNEDE MAGTERNE OG MYNDIGHEDERNE og stillede dem åbenlyst til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus.” Kol. 2,14-15

Men hvad var det Jesus fuldbragte? Det er vidunderligt at vide at Satan er besejret men det er endnu mere vigtigt at få fat i hvad betydning Jesu fuldbragte værk på Golgatha har mig, den enkelte - for heri ligger frelsen.

”...han (Jesus), som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, ved hvis sår i fik lægedom.” 1 Pet. 2,24

Apostlen Peter skriver her i sit første brev om Jesu vidunderlige værk på Golgatha. I et enkelt vers kommer Peter ind på tre centrale sider af korset: 1. Han bar din synd PÅ SIT LEGEME OP PÅ KORSETS TRÆ. 2. Du er ved Ham – AFDØD FRA DINE SYNDER FOR AT DU NU SKAL LEVE FOR RETFÆRDIGHEDEN. 3. Ved Hans sår HAR VI FÅET lægedom.

Har du, kære læser, taget imod syndernes forladelse fra Jesus? Har du set at dine synder blev naglet til korset? Har du set kære læser, at du VED HAM er død fra synden så du nu kan leve for Ham som en helt ny skabning i Kristus (Se evt. Rom. 6,7,11 og 2 Kor. 5,17). Har du taget imod din helbredelse fra Ham. Ved Hans sår HAR DU FÅET...

Andagt: Os til fred – Herren vor retfædighed

”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53,5

Esajas kapitel 53 er et af de mest vidunderlige profetiske vidnesbyrd om Jesus. Tænk dig, Esajas fik disse ord fra Herren flere hundrede år før Jesus blev født af jomfruen Maria i Betlehem.

Han som 30 år senere gik omkring i Israel og forkyndte om Guds rige, helbredte de syge og efter tre år i offentlig tjeneste korsfæstet af dem som han havde helbredt og bragt Guds Ord.

Da han hang på korset bad han ”Fader! Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23,34

Denne bøn var endnu et profetisk vidnesbyrd fra Esajas 53: ”...han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, OG FOR OVERTRÆDERE BAD HAN” Es. 53,12b

Det er denne Jesus som du og jeg er kommet tro på. Jesus, om hvem Esajas skriver at ”...han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham,..”

Jesus blev ikke myrdet, Han led ikke martyrdøden – NEJ, HAN GAV SIT LIV, ja ”...han udtømte sin sjæl til døden...” for dig og mig. Han tog frivilligt din straf på sig for at du kunne få fred med Gud.

Men Jesus døde ikke ”bare” på korset og var ikke mere. Han blev lagt i graven og tre dage efter opstod han igen, hvilket Esajas også profeterede i kapitel 53,9-11

”...man gav ham gravkammer... ...når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, LEVE LÆNGE... ...Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.” Es 53,9-11

Så kære ven, lad det ikke være forgæves at Jesus bar dine overtrædelser – Lad ham få lov til at være din retfærdighed.

Artikel: Et Livsforvandlende Budskab Del I

Læs Kol. 3,1-8

(klik evt. her http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx )

....opvakt sammen med Ham. Det er vidunderligt, når dette bliver levende for vore hjerter, når vi får lov til at se, at vi er forenet med Kristus i opstandelsen. Da forsvinder al menneskelig stræberi og selvretfærdighed, da vender vi stille og roligt vores opmærksomhed mod Kristus og bort fra os selv.

Det er når vort blik er rettet mod de ting, der hører jorden til, at alting bliver problematisk. Det er

når vi ser på gamle Adam, at alle problemerne opstår. Når vi ser på alt det, der galt med os selv i forhold til Guds hellige standard. Når vi gør dette, stjæler det troen, freden og glæden fra vore hjerter og vi kan ikke se nogen udvej .

Men det er her, Paulus formaner os til komme vor forening med Kristus i hu. Han minder os om, at da Kristus døde, døde vi med Ham, da Kristus blev begravet, blev vi begravet med Ham og da Kristus stod op af graven, opstod vi med Ham. Der er derfor ingen grund til at rode rundt i det, der allerede er dødt og begravet. (Rom 6:4-11).

"Tragt efter det, der er oventil,...". I den engelske oversættelse King James står der: "Set your affection,..". I ordet affection ligger der noget i retning af lidenskab og hengivelse, det er altså på denne måde, at vores opmærksomhed må være rettet mod Kristus. Det må være en altopslugende lidenskab og hengivelse, hvor Kristus bliver alt for os, vor frelse, fred, liv, glæde, kærlighed, tillid, ja alt, hvad der hører det guddommelige liv til. Vort gamle liv er nu skjult og Kristi liv er blevet vort liv. Vi står ikke længere i gæld til kødet, så vi skulle leve efter det. (Rom 8:12)

Senere i kapitlet (Kol 3) i v. 5-8 skriver Paulus, at vi skal overgive til døden det, der hører jorden til og han nævner en række ting som hører jorden til. Her skal vi passe på, at vi ikke falder tilbage til det gamle stræberi igen. Vi har jo lige set, hvordan at alt det, der hører jorden til, er blevet korsfæstet med Kristus og at der ikke er nogen anklage fra Gud, da alt er blevet nyt ved Jesu Kristi opstandelse. Det, som Paulus mener med at overgive til døden det, der hører jorden til, er, at vi skal blive i denne åbenbarelse, at vi er skilt ud fra disse ting. "Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus." (Rom 6:11).

I v.7 minder Paulus os endnu engang om, at vi ikke længere lever i disse ting.

Nu gælder der et helt nyt princip, som ikke er grundlagt på menneskelig anstrengelse og selvforbedrelse. Dette nye princip er "Ikke længere mig, men Kristus", det er nemlig Kristus, der nu vil leve sit Hellige liv igennem os. Det, der står tilbage for os at gøre, er blot at stole på Ham og hvile i åbenbarelsen om Jesu Kristi forsoningsværk. Dette er ikke ligegyldighed, men en aktiv og levende tro på Kristus og hans fuldbragte værk på Golgatha.

Næste skridt finder vi i Gal 5:25 "Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden", altså det er ikke nok, at du har set det ved Ånden, men du må vandre i denne åbenbarelse i troen hvile og handler ud fra denne åbenbarelse.

Artikel: Er du en fjende af Kristi kors?

"Thi, som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer: mange vandrer som fjender af Kristi kors, de ender i fortabelse, bugen er deres gud, og de sætter en ære i deres skam, jordbundne som de er af sind." (Fil. 3.18-19).

"Mange vandrer som fjender…" Dette er nogle alvorlige ord fra Paulus ved den Hellige Ånd og det er vigtigt at vi tager sådanne ord til os, at vi grunder over ordene så Åndens budskab kan få lov til at trænge ind i vore hjerter. Jakob siger at vi skal tage imod ordet med sagtmodighed (Jak. 1,21). Det vil sige uden oprør i hjertet.

Jesus prædiker det samme budskab når han i sin bjergprædiken siger: " Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den." (Matt. 7,13-14)

Men hvad vil det sige at vandre som en fjende af Kristi kors? Hvad vil det sige at vandre på fortabelsens vej? Mange vil sige at det gør de som ikke har taget imod Jesus som deres frelser. Hvilket er sandt. Men der ligger mere i dette end som så.

At være fjende betyder at være en modstander af noget. I dette tilfælde Kristi kors.
For at forstå hvad Paulus mener, er det derfor vigtigt at vide hvad Kristi kors er. Kristi Kors er stedet hvor gamle Adam blev korsfæstet. Det er der hvor Herren gjorde op med i hele verdens synd, hvor alt hvad der hører den gamle natur til fik sin dødsdom. Kristi kors er altså et dommens sted. Det var her Jesus Kristus frivilligt, i kærlighed til dig og mig, modtog den dødsdom vi skulle have haft. "Os til fred kom straf over ham…" (Es. 53).

Så Kristi kors er både et Dommens og et Frelsens sted. Et Frelsens sted for dem som frivilligt har accepteret dommen over gamle Adam og har taget imod det nye liv i Kristus.

Det er her vi må lade den Hellige Ånd få lov til at ransage os. Som salmisten beder i salme 139: "Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!"

At vandrer som en fjende af Kristi kors vil sige at jeg i mit liv ikke har accepteret dommen over min gamle natur.
At jeg fortsat øser vand af fra denne verdens sprukne brønde, at jeg fortsat har mine kilder mig selv og min egen Adamsnatur.

"… de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft." (2 Tim. 3,5).

Det vil sige at du midt i menigheden kan leve et liv hvor du egentlig er en fjende af Kristi Kors. Du forsøger at leve et retfærdigt og et pænt liv og du gør det så godt du kan. Men din kilde er ikke Jesu Kristi kors, men derimod din egen selvforbedelse og stræberi efter at ligne de andre. Du har ikke forstået at Kristus døde og opstod, netop fordi du ikke selv er i stand til at frembringe retfærdighed. Den eneste retfærdighed vi mennesker kan frembringe er selvretfærdighed. Og den bringer ingen til Himlen.

"For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen,…" (Fil 3,8-9).

Altså for Kristi skyld, på grund af hans kors, fordi Han har vist mig hvilken dom og lidelse Han måtte gennemgå på grund af min synd/syndenatur. Fordi jeg har set Gud Faders dom over Kristus på korset har jeg set hans dom over mig.

Derfor har jeg ikke længere blikket rettet mod mig selv og hvad jeg formår. Jeg søger ikke længere at "frelse" eller "hellige" mig selv i min egen kraft. Jeg gør ikke længere brug af det som Gud Fader fordømte på korset. Jeg har i stedet for taget imod Jesu Kristi retfærdighed og lever nu det nye liv i Kristus, hvor jeg ikke skal opfylde lovens krav men hvor lovens krav opfyldes i mig (Rom. 8,4) ved den Hellige Ånd.

"Thi "de omskårne", det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes" (Fil. 3,3)

Så, hvor går din vandring? Hører du til dem der tjener Gud ved Ånden og priser sig lykkelig i Kristus i tillid til Ham. Eller "Tjener du Gud" af din kraft i tillid til dig selv?

Vi må bede Gud åbne vores øjne så vi ser Hans vej, Hans frelse, Hans liv o.s.v.

"Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!"