Esajas kapitel 53
er et af de mest vidunderlige profetiske vidnesbyrd om Jesus. Tænk
dig, Esajas fik disse ord fra Herren flere hundrede år før Jesus
blev født af jomfruen Maria i Betlehem.
Han som 30 år senere gik
omkring i Israel og forkyndte om Guds rige, helbredte de syge og
efter tre år i offentlig tjeneste korsfæstet af dem som han havde
helbredt og bragt Guds Ord.
Da han hang på korset bad han ”Fader!
Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23,34
Denne bøn var
endnu et profetisk vidnesbyrd fra Esajas 53: ”...han udtømte
sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han
manges synd, OG FOR OVERTRÆDERE BAD HAN” Es. 53,12b
Det er denne Jesus
som du og jeg er kommet tro på. Jesus, om hvem Esajas skriver at
”...han blev såret for vore overtrædelser,
knust for vor brødes skyld; os til fred kom
straf over ham,..”
Jesus blev ikke
myrdet, Han led ikke martyrdøden – NEJ, HAN GAV SIT LIV, ja
”...han udtømte sin sjæl til døden...” for dig og mig.
Han tog frivilligt din straf på sig for at du kunne få fred med
Gud.
Men Jesus døde ikke ”bare” på korset og var ikke mere. Han blev lagt i graven og tre dage efter opstod han igen, hvilket Esajas også profeterede i kapitel 53,9-11
”...man gav ham gravkammer...
...når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se
afkom, LEVE LÆNGE... ...Når han kendes, skal min retfærdige tjener
retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser.” Es
53,9-11
Så kære ven, lad
det ikke være forgæves at Jesus bar dine overtrædelser – Lad ham
få lov til at være din retfærdighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar