”Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne.” Luk. 24,45
Du
kan have læst teologi i mange år og dog alligevel ikke forstå
denne lille sætning fra Lukas. At forstå skrifterne handler ikke
kun om at du og jeg får en stor kundskab om mange ting – det
bringer ingen åndelig forandring i vores liv.
Jesus
siger: ”... ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver
født på ny.” Joh.3,3 til
teologen Nikodemus da denne kommer til ham om natten.
Du
bliver nødt til at opleve den nye fødsel før du kan forstå hvad
Lukas skriver – den nye fødsel er starten på et personligt
forhold til Jesus – uden denne oplevelse kender vi ikke Jesus.
Men
er det da vigtigt at FORSTÅ skrifterne? Kan vi ikke bare bede og
lade præsten om at forstå og udlægge Guds Ord?
Jesus
siger: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine
disciple, OG I SKAL FORSTÅ SANDHEDEN, og sandheden skal frigøre
jer.” Joh. 8,31-32
Paulus
skriver til Efeserne: ”Og jeg beder om, at vor Herres
Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og
åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, OG AT HAN VIL OPLYSE
JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR, hvilket håb han kaldte jer
til,..” Ef. 1,17-18
Så
både Jesus og Paulus taler altså om at forstå – Jesus taler om
at være på vandring med Hans Ord, vokse i erkendelsen af sandheden
og at Ordet på denne måde vil frigøre og forvandle vores liv.
Paulus
beder om at Gud ”... vil give jer visdoms og åbenbarings
Ånd i jeres erkendelse af ham,..”
Med andre ord beder han om at Helligånden må ”...
OPLYSE JERES HJERTES ØJNE, SÅ I FORSTÅR,..”.
Så kære læser,
du må fødes på ny og efter at du har oplevet denne nye fødsel
ønsker Jesus at lede dig ind i et personligt forhold til Guds Ord,
hvor Helligånden for lov til at oplyse DIT hjertes øjne og give dig
en dybere forståelse af hvad Han allerede har gjort for dig.
”Men vi har ikke fået verdens
ånd, men Ånden fra Gud, FOR AT VI KAN LÆRE AT KENDE, hvad Gud i
sin nåde har skænket os;..” 1 Kor. 2,12
Ingen kommentarer:
Send en kommentar