Jesus
har ikke efterladt eller overgivet os til os selv, til på menneskelig
vis, at tænke os frem til hvem Han er og hvad han har gjort for os.
Paulus skriver her til de kristne i Korinth at:
”...vi har
ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud,..”.
Han skriver her at, du som har oplevet den nye fødsel, har fået
Ånden fra Gud – ikke at forveksle med dåben i den Hellige Ånd,
som er en oplevelse separat fra den nye fødsel og er en gave Faderen
giver enhver som beder ham.
Paulus
taler her om den IBOENDE ÅND
og ikke Ånden OVER den troende med kraft til tjeneste og
nådegavefunktion. Han taler om at du som er blevet født på ny har
ved Guds Ånd i dit indre menneske blevet sat i stand til at modtage
åndelig åbenbaring fra Gud - ”...FOR AT VI KAN LÆRE AT
KENDE, HVAD GUD I SIN NÅDE HAR SKÆNKET OS...”.
Det
er altså meningen at du og jeg skal modtage åndelig åbenbaring i
vandringen med Helligånden – ud fra Guds Ord naturligvis.
Helligånden længes efter at åbne Guds Ord for dig og vise dig alt
det du allerede har fået i Kristus – SÅ DU KAN TILEGNE
DIG DET I TRO.
Da
vil dit hjerte flyde over med nye ord til ånd og liv - ”...og
derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med
ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige
mennesker.”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar