Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Andagt: Er Gud for os? - Hvem kan da være imod os?

”Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den som retfærdiggør. Hvem er den som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.” Rom. 8,31-34

”Hvad skal vi da sige til dette?..” Er Gud for dig hvad betyder det så djævelen er efter dig. Når nu Gud har retfærdiggjort dig ved Jesu blod. Hvad betyder hans anklager så? De har ingen værdi – han er afvæbnet, gjort kraftesløs ved Jesu Kors.

”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, det som var imod os; han tog det bort ved at nagle det til korset. Han afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus.” Kol. 2,14-15

Andagt: Opsøge og frelse det fortabte.

”Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19,10

Jesu sindelag er meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se Jesus.

 

Jesus bragte forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på, ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet overtolder.

Men der var noget i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus, måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus (Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).

Her ser vi Jesu sindelag – han kom FOR AT OPSØGE og FRELSE DET FORTABTE. Ofte er det som om vi kan vende dette på hovedet i vores forståelse og kræve at se omvendelsens frugter før vi kan åbne vores arme for den fortabte sjæl vi møder (her tænker jeg specielt på frafaldne brødre og søstre).

Men prøv en gang at læse hvad der skete med Zakæus DA JESUS MØDTE HAM - ”Men Zakæus stod frem og sagde TIL HERREN: ”Se, Herre! Halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.” Da sagde Jesus om ham: ”I dag er frelsen kommet til dette hus,...” Luk. 19,8-9

Så kære bror og søster, lad os gå ud og opsøge de fortabte og forkynde Guds frelsende kærlighed.

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.” Joh. 3,16-18

Artikel: Er du en fjende af Kristi kors?

"Thi, som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer: mange vandrer som fjender af Kristi kors, de ender i fortabelse, bugen er deres gud, og de sætter en ære i deres skam, jordbundne som de er af sind." (Fil. 3.18-19).

"Mange vandrer som fjender…" Dette er nogle alvorlige ord fra Paulus ved den Hellige Ånd og det er vigtigt at vi tager sådanne ord til os, at vi grunder over ordene så Åndens budskab kan få lov til at trænge ind i vore hjerter. Jakob siger at vi skal tage imod ordet med sagtmodighed (Jak. 1,21). Det vil sige uden oprør i hjertet.

Jesus prædiker det samme budskab når han i sin bjergprædiken siger: " Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den." (Matt. 7,13-14)

Men hvad vil det sige at vandre som en fjende af Kristi kors? Hvad vil det sige at vandre på fortabelsens vej? Mange vil sige at det gør de som ikke har taget imod Jesus som deres frelser. Hvilket er sandt. Men der ligger mere i dette end som så.

At være fjende betyder at være en modstander af noget. I dette tilfælde Kristi kors.
For at forstå hvad Paulus mener, er det derfor vigtigt at vide hvad Kristi kors er. Kristi Kors er stedet hvor gamle Adam blev korsfæstet. Det er der hvor Herren gjorde op med i hele verdens synd, hvor alt hvad der hører den gamle natur til fik sin dødsdom. Kristi kors er altså et dommens sted. Det var her Jesus Kristus frivilligt, i kærlighed til dig og mig, modtog den dødsdom vi skulle have haft. "Os til fred kom straf over ham…" (Es. 53).

Så Kristi kors er både et Dommens og et Frelsens sted. Et Frelsens sted for dem som frivilligt har accepteret dommen over gamle Adam og har taget imod det nye liv i Kristus.

Det er her vi må lade den Hellige Ånd få lov til at ransage os. Som salmisten beder i salme 139: "Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!"

At vandrer som en fjende af Kristi kors vil sige at jeg i mit liv ikke har accepteret dommen over min gamle natur.
At jeg fortsat øser vand af fra denne verdens sprukne brønde, at jeg fortsat har mine kilder mig selv og min egen Adamsnatur.

"… de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft." (2 Tim. 3,5).

Det vil sige at du midt i menigheden kan leve et liv hvor du egentlig er en fjende af Kristi Kors. Du forsøger at leve et retfærdigt og et pænt liv og du gør det så godt du kan. Men din kilde er ikke Jesu Kristi kors, men derimod din egen selvforbedelse og stræberi efter at ligne de andre. Du har ikke forstået at Kristus døde og opstod, netop fordi du ikke selv er i stand til at frembringe retfærdighed. Den eneste retfærdighed vi mennesker kan frembringe er selvretfærdighed. Og den bringer ingen til Himlen.

"For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen,…" (Fil 3,8-9).

Altså for Kristi skyld, på grund af hans kors, fordi Han har vist mig hvilken dom og lidelse Han måtte gennemgå på grund af min synd/syndenatur. Fordi jeg har set Gud Faders dom over Kristus på korset har jeg set hans dom over mig.

Derfor har jeg ikke længere blikket rettet mod mig selv og hvad jeg formår. Jeg søger ikke længere at "frelse" eller "hellige" mig selv i min egen kraft. Jeg gør ikke længere brug af det som Gud Fader fordømte på korset. Jeg har i stedet for taget imod Jesu Kristi retfærdighed og lever nu det nye liv i Kristus, hvor jeg ikke skal opfylde lovens krav men hvor lovens krav opfyldes i mig (Rom. 8,4) ved den Hellige Ånd.

"Thi "de omskårne", det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes" (Fil. 3,3)

Så, hvor går din vandring? Hører du til dem der tjener Gud ved Ånden og priser sig lykkelig i Kristus i tillid til Ham. Eller "Tjener du Gud" af din kraft i tillid til dig selv?

Vi må bede Gud åbne vores øjne så vi ser Hans vej, Hans frelse, Hans liv o.s.v.

"Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!"

Artikel: Guds retfærdighed

"Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror."  Rom.10: 2-4

At være nidkær for Gud er godt, men ikke uden forståelse. Det var dette, jøderne gik fejl af i deres gudsdyrkelse. Men hvad var det de ikke havde forstået?

Det, som jøderne ikke havde forstået og som vor tids selvretfærdige ikke har forstået, er som Paulus skriver "retfærdigheden fra Gud". Han skriver, at fordi de ikke har forstået dette har de ikke "bøjet sig under retfærdigheden fra Gud".

Hvad vil dette sige?
Paulus skriver meget klart om retfærdigheden fra Gud i Rom. 3:21-26, hvor han skriver, at: "Nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud....en retfærdighed ved tro på Jesus Kristus". Det var dette, som de ikke havde forstået, de forsøgte at retfærdiggøre sig overfor Gud ved at gøre gode gerninger i henhold til loven. Men Guds ord siger klart at ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger i Hans øjne (Rom 3:20). Vi mennesker er meget selvretfærdige og har meget svært ved at erkende, at vi er det, som skriften siger vi er.

"Der er ingen retfærdig, ikke én; der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud; afvegne er alle, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste." (Rom 3,10-12)

Hvad med dig, du, som læser dette, har du erkendt dette?
Det er sådan, Gud ser på os mennesker, det siger Skriften. Dette er det første, Gud må lære os for at vi kan tage imod det, som han har til os, nemlig Hans retfærdighed.

Jesus kom for at frelse syndere, ikke for at fordømme. Jesus tog vores fordømmelse på korset, da han tog den dom over sig som vi med rette skulle have haft. Her tog farisærerne forkert, de troede, at Messias skulle komme og godkende deres tro og oprette et rige, hvor de skulle stå i spidsen.

Der er også mange i dag, som tror, at Jesus er kommet for at gøre dem retfærdige i dem selv. De beder, evangeliserer, læser bøger og er med i en masse aktiveteter rundt omkring i menighederne, men de gør det alt sammen for at ville være gode i Guds øjne og derved få fred i hjertet.

Lad os give Gud ret og tage imod hans frelse, som netop er til de fortabte, ugudelige og uretfærdige (Rom 4:4-5). Det er nemlig os, som ikke kan fremvise en masse gerninger.

Men det er til os, at det glade budskab lyder: vore synder er sonet og skylden betalt! Det er vidunderligt at tage imod denne sandhed, det vil forandre hele dit liv, et liv, hvor du virkelig vandrer med Gud.