Jesu sindelag er
meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte
skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra
Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se
Jesus.
Jesus bragte
forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på,
ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med
hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste
der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og
tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet
overtolder.
Men der var noget
i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus,
måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget
sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus
(Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne
Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden
hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).
Her ser vi Jesu
sindelag – han kom FOR AT OPSØGE og FRELSE DET FORTABTE. Ofte er
det som om vi kan vende dette på hovedet i vores forståelse og
kræve at se omvendelsens frugter før vi kan åbne vores arme for
den fortabte sjæl vi møder (her tænker jeg specielt på frafaldne
brødre og søstre).
Men prøv en gang
at læse hvad der skete med Zakæus DA JESUS MØDTE HAM - ”Men
Zakæus stod frem og sagde TIL HERREN: ”Se, Herre! Halvdelen af,
hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset
penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.” Da sagde
Jesus om ham: ”I dag er frelsen kommet til dette hus,...” Luk.
19,8-9
Så kære bror og
søster, lad os gå ud og opsøge de fortabte og forkynde Guds
frelsende kærlighed.
”For således elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke
skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til
verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede
dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.” Joh.
3,16-18
Ingen kommentarer:
Send en kommentar