Andagt: Mon Jesus finder troen?

...Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?” Luk. 18,8b

Det er troen Jesus kigger efter, ikke dine religiøse følelser og tanker (Kol. 2,18-19).

Han ser ikke efter hvor mange der er blevet helbredt, udfriet eller hvor meget du har profeteret i hans navn. Han ser efter troen, den personlige tro ud fra Guds Ord.

Han ser ikke efter din sjælelige iver og lidenskab. Han ser efter troen – er den i overensstemmelse med Hans Ord. Er det Hans tro? Stoler du på Ham eller på din egen tro? (Se evt. Luk. 18,9)

Ikke enhver, der siger til mig: `Herre, Herre!` skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ´Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: ´Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.´” Matt. 7,21-23

Paulus skriver at ”...Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider, skal nogle falde FRA TROEN, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme,..” 1 Tim. 4,1

Vi skal ikke bevæge os på følelsernes grund og kalde dette Gud men lad os vandre med Gud på troens grund. Kære bror og søster, lad os ikke bedrage os selv, men under bøn og meditation, lade Guds Ord få magt i vores indre menneske, så Ordet kan skabe Hans tro i vore hjerter (Se. evt. Rom. 10,17 + Jak. 1,21-22)

...Thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen...” 2 Kor. 5,7

Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden,..” Judas brev v. 20

Ingen kommentarer:

Send en kommentar