Andagt: Har du det hele i munden?

”Og Herren sagde: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og deres Frygt (Gudsforhold) for mig blev tillærte Menneskebud,..” Es 29,13

Vi kender det så godt, udtrykket: ”Det skal du ikke tage dig noget af. Han mener det ikke så slemt, han har det hele i munden!”. Og i nogle tilfælde vil dette selvfølgelig være positivt. f.eks. hvis den anden part er fremkommet med en trussel.

Men hvordan er det muligt at vurderer dette? Hvad for en person til at komme med en sådan udtalelse? Fordi det er dennes erfaring at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling hos den pågældende person.

Herren er, igennem profeten Esajas, her inde på noget af det samme, når han siger: Dette Folk holder sig kun nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig,..”. Esajas talte disse ord ind i sin samtid til Guds folk Israel, men jeg tror dette budskab er lige så aktuelt i dag.

Dette skrev også Paulus om da han skrev om de tider som skulle komme: ”Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; DE HAR GUDFRYGTS SKIN, MEN FORNÆGTER DENS KRAFT.” 2 Tim. 3,1-5

Paulus skriver – de ser gudsfrygtige ud, de ligner den ægte vare – MEN DERES HJERTER VIL VÆRE FYLDT AF ALT HVAD DER KENDETEGNER DEN FALDNE SYNDIGE MENNESKENATUR. Jeg er overbevist om at Paulus her beskriver endetidens menighed og ikke menneskene ude i verden. For verden har til alle tider været fyldt af dette sindelag.

Jeg ved ikke hvor du står i forhold til jeg her har skrevet. Jeg ved ikke om dit kristenliv er blevet mekanisk og kendetegnet ved at opretholde en ”kristen facade”. Om dit hjerte er fyldt af alt det som Paulus her har beskrevet eller om du vandrer med Kristus i den første kærlighed – det ved kun du og Gud.

Prøv engang at læse hvad apostlen Johannes skriver: ”Jeg kender dine gerninger, AT DU HAR ORD FOR AT LEVE OG ER DOG DØD. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende (fuldkomne) i min Guds øjne. KOM DER I HU, HVORDAN DU TOG IMOD ORDET OG HØRTE DET; HOLD FAST VED DET OG OMVEND DIG.” Åb. 3,1b-3a

Læg mærke til at Johannes her ligger vægt på at du har et ansvar – DU må vågne og styrke det der er tilbage. DU skal søge tilbage til der hvor du mødte Jesus som din frelser. DU må tilbage til evangeliets grundvold OG HOLDE FAST VED DET.

Tag imod Jesu Kristi fuldkomne liv og du vil opleve at ”dine” gerninger vil findes fyldestgørende i Guds øjne. Dit ydre vil stemme overens med dit indre.

”Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin synd! (Frafald) Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, LØFTE HÆNDER OG HJERTE (i lovprisning) til Gud i himlen.” Klages. 3,39-41