Andagt: Vi er sendt ud med glædesbud.

”Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4,18

Vi er sendt ud med GLÆDESBUD til den fattige, fortrykte, blinde osv.

Ikke for at definere at de har et problem som de godt selv er klar over – eller fortælle den fattige at han selv er skyld i sin fattigdom, det kan godt være at han er skyld i sin egen situation – det kan også være at han ikke er, det ved du og jeg intet om og det er også ligegyldigt – Jesus elsker ham.

Vi er ikke sendt ud for at ”anklage” den syge, fattige, blinde og fortrykte for deres eventuelle manglende tro – vi er sendt ud for at hjælpe dem, forkynde for dem glædesbudet om at I KRISTUS er der frelse, frihed og helbredelse – og ved Guds Kraft sætte dem fri.

Andagt: Skjult på ulykkens dag.

”Thi han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt og løfter mig op på en klippe. Derfor løfter mit hoved sig over mine fjender omkring mig. I hans telt vil jeg ofre jubelofre, med sang og med spil vil jeg prise Herren.” Sl. 27,5-6

David kommer her med et herligt løfte til dig og mig på ”Ulykkens dag”. Paulus bruger udtrykket ”den onde dag” i Ef. 6. Det som der her er vigtigt at forstå er at vi som kristne ikke er ”fritaget” fra at opleve modgang, angreb eller at hele din livssituation med ét kan blive forandret - ”...på ulykkens dag...”.

Men Halleluja, David fortæller os også noget mere – han siger at når vi kommer ud for disse ting i vores liv TAGER GUD OVER. David siger om Gud at: Han gemmer os i sin hytte, Han skjuler os i sit telt og Han løfter os op på en klippe (Kristus).

Med andre ord Han vil skærme dig og bevare dig i troen så du, i troen, kommer levende ud på den anden side. Paulus skriver til de kristne i Kolossæe at:

”...I er jo døde, og JERES LIV ER SKJULT MED KRISTUS I GUD...” Kol. 3,3

David skriver at det er på grund af det Gud gør at hans hoved løfter sig over fjenderne omkring ham og at dette grunden til at han udbryder: ...I hans telt vil jeg ofre jubelofre, med sang og med spil vil jeg prise Herren.”

Han ofrer jubelsang og lovprisning i Kristus på ”ulykkens dag” fordi han har set hvad Gud allerede har gjort for ham I KRISTUS.

”Thi ”de omskårne”, det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes.” Fil. 3,3

Andagt: Gud er større end dit hjerte

”...Thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud,..” 1 Joh. 3,20-21

Gud er større end dit og mit hjerte og kender alt. Han kender alle ting i sin rette sammenhæng. Han er større end hvad dine følelser fortæller dig. Han kender til alle dine vanskeligheder, alle de gange du er blevet misforstået og hvor du misforstår andre. Og dog, kalder Guds Ord dig for ”elskede”. Jesus elsker dig.

Ikke al fordømmelse kommer fra Satan, megen fordømmelse kommer fra dit eget hjerte i form af selvbebrejdelse og selvanklage.

Vi har det med at sætte Gud ind i vores egne små kasser og forståelsesrammer. Rammerne kan være fine nok, hvis vi samtidig erkender at der også er meget vi ikke forstår. Noget vi ikke har set i sin rette sammenhæng.

På den måde kan vi nemt komme til at stå som Jobs venner, der i stedet for at være til hjælp for Job ved at pege på Gud, begyndte at søge efter fejl i Jobs liv. De kom med al den ”rigtige teologi”. Den var bare anvendt i utide.

Her til sidst vil jeg citerer C. O. Rosenius:

Alle lovbuds lov: Alle andre bud bør indordne sig under det ene store bud ”Du skal elske..” Samt udlægges og anvendes med skyldigt hensyn til dette. Enhver gerning, der ikke tjener til menneskers gavn, er en ond gerning, selvom den skulle være gjort nøjagtigt efter ordlyden af et Guds bud. Gør du en sådan gerning, som ikke gavner, men skader, da gør en ond gerning- og det Guds ord, du grunder den på, har du enten misforstået eller anvendt i utide. For kærligheden er alle lovbuds lov og alle gerningers rettesnor. (Citat slut)
Fra bogen ”Når mange meninger opstår” Af C.O. Rosenius

Forudberedte gerninger

"Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem." (Ef.2,10)
Herren har sin egen vidunderlige måde at føre sine børn hjem til himlen på. Det er en vej, hvorover der hviler en herlighed, som vi mennesker ofte ikke altid har øje for. En herlighed, der enten bliver til frelse eller dom for de mennesker, vi møder.

Herren fører os ind i forud tilrettelagte gerninger. Gerninger, som vi ofte ikke forstår omfanget eller betydningen af. Det er gerninger, der lagt tilrette af Faderen for at herliggøre Jesus og Hans fuldbragte værk på korset. Det kan være, at Herren tillader, at du kommer ud i store vanskeligheder, fordi Herren ved sin indgriben i dit liv ønsker at demonstrere sin barmhjertighed i dine omstændigheder. Uanset hvad det måtte være, så er det altid gerninger, der peger hen på Jesus - gerninger, der bærer præg af Hans natur.

Jeg har i mit eget liv oplevet, hvordan Herren har lagt gerninger tilrette. Gerninger, som ved første øjekast måske ikke så ud til at have så stor betydning, men hvor fremtiden viste, at fordi jeg viste Herren lydighed i nogle små ting, kunne Han lægge nogle lidt større ting tilrette.

For nogle år siden startede jeg med at arbejde i en skærmet enhed for ældre med demens. På denne afdeling var der en ældre mand, som var en personlig kristen. Han havde et skilt over sin seng, hvorpå der stod "Jesus Lever". Denne bror fik naturligvis min interesse, da jeg altid har haft en speciel nød for de ældre troende, som jeg har mødt på de forskellige plejehjem, hvor jeg har arbejdet. Der gik ikke længe, før det blev lagt sådan tilrette, at jeg kunne få tid til at læse bibelen og bede sammen med Niels, som den ældre bror hed. Dette gav mig med tiden på mit arbejde mange anledninger til at fortælle om Jesus og hvad Han har gjort.

Da jeg startede med dette, havde jeg absolut ingen anelse om, hvad dette skulle udvikle sig til. Dette fortsatte jeg med i ca. 1 år, hvorefter der var et møde mellem Niels´ pårørende og plejehjemmet. På dette møde blev der også fortalt, at Niels og jeg havde disse stillestunder sammen et par gange om ugen. Alle udtrykte deres glæde over, at der blev taget sig af Niels´ åndelige behov.

Min leder kom med den idé, at jeg skulle forsøge at inddrage nogle flere beboere, så der var flere, der kunne få glæde af det. Jeg sagde ja og forestillede mig, at der ville komme én eller måske to ekstra med. Men inden jeg fik set mig om, blev det lagt sådan tilrette, at der kom i alt ca. 8-9 beboere fast hver uge fra alle afdelinger til en lille andagt på ca. 45 min, hvor vi synger nogle sange og bagefter kommer jeg med et lille indlæg fra bibelen på 10 - 15 min.

Men dette var aldrig blevet muligt, hvis ikke jeg var gået ind i disse gerninger i lydighed mod den nød, som Herren har lagt i mit hjerte for de ældre, ofte glemte troende, der sidder rundt omkring på forskellige plejehjem.

Det er vigtigt at adlyde de inspirationer, Herren giver os i hverdagen, for vi ved aldrig, hvad de kan føre med sig. Det er heller ikke sikkert, at vi nogen sinde kommer til se frugten af det, Herren har brugt os til. Men jeg tror på, at når vi kommer hjem til Herren, vil Han vise os hvordan mange af de ting, som vi syntes var meningsløse eller ufrugtbare, passede perfekt ind i den store sammenhæng.

"Lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus troens banebryder og fuldender" Hebr.12,1-2