Det
er ikke sikkert, at du har tænkt på det før – at dette Guds Ord,
også taler til dig personligt. Jeg tror det er vigtigt at vi tager
Guds Ord personligt og lader det få lov til at sætte nogle ting på
plads i vores vandring med Gud.
Personligt
læste jeg dette ord en dag og satte mit eget navn ind i stedet for
Timoteus - ”Morten, bevar det der er dig betroet...”. Det blev
noget jeg gik og ”smagte” på, grundede og mediterede over.
Hvad
betyder dette egentligt for mig, i mit liv, hvad er det Herren har
betroet mig? Prøv engang at lade det samme Ord få adgang til dit
hjerte og lad Guds Ånd få lov til at tale til dig om dit liv og din
situation.
Her
er nogle få skriftsteder der beskriver hvad Guds Ord siger om hvad der er os
alle betroet:
”Den
skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved
Helligånden, som bor i os.” 2 Tim. 1,14
”Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og GAV OS forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men BETROEDE os ordet om forligelsen. SÅ ER VI altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!” 2 Kor. 5,18-20
Hertil
kan du selv ransage skriften og se hvad Guds Ord siger om dit forhold
til dit arbejde, menighed, mand, kone, børn, tjeneste og hvad ellers
Herren har betroet dig.
”Mine
kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor
fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer
og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er
overdraget de hellige.” Judas Brev vers 3
”Strid
troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har
bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør.” 1
Tim. 6,12
"Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde." 2 Kor. 6,1
Jesus
elsker dig min ven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar