Artikel: Af deres frugter skal I kende dem...

Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal i kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?... ...Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.'” Matt. 7,15-16+21-23

Herren har her et alvorligt budskab til os som vi bør tage os til hjerte og ikke bare lade gå hen over hovedet på os fordi det ikke kildre vores øre eller smager en anelse bittert.

Der kunne tages fat i mange ting i denne tekst, men der er noget her som har ligget mig meget på hjertet i den sidste tid.

Det er min oplevelse at der ofte er stor forvirring omkring hvordan vi skal forholde os til Åndsmanifestationer.

Nogle tager disse manifestationer som Herrens bekræftelse af deres tjeneste og at Herren er med dem, andre igen mener at det er det rene sværmeri – og atter igen, andre ser det som Herrens suveræne virke i menigheden igennem ufuldkomne mennesker.

Andagt: Farisæernes diskussioner.

”Da sagde farisæerne til hverandre: ”Der kan I se, at I slet ikke udretter noget; alverden løber jo efter ham.”” Joh. 12,19

Det er interessant at ligge mærke til hvordan farisæerne taler sammen indbyrdes, deres samtaler afslører deres sindelag. På samme måde vil vores indbyrdes samtaler i kirken, familien, skole eller arbejdsplads afslører hvordan eller hvad vi tænker om forskellige ting i vores liv.

Farisæerne taler her indbyrdes OM DE ANDRE FARISÆRER at de ikke udretter noget. Man kan nærmest høre den ene farisæer sige til den anden farisæer om en tredje farisæer at: ”Hvis han bare havde gjort som jeg sagde, så var det aldrig gået sådan. Så var det os, vores parti der havde succes og ikke denne simple tømrer fra Nazaret!”.

Der var ingen selverkendelse og deres hjerter var kun fyldt med bebrejdelser rettet mod andre – og var ikke selv involveret i arbejdet for Guds rige. Farisæerne kunne ikke se at denne vækkelse var fra Herren 

 - og at der også udgik et kald til dem om at vandre med Jesus og ikke kun med sig selv og deres fælles religiøse holdninger og meninger.

På samme måde skal vi som kristne også passe på ikke at falde i den samme fælde som farisæerne. Stille os anklagende an, og bebrejde den som tjener Herren, der hvor Helligånden har sendt ham. Bare fordi han ikke gør det på den måde som vi synes han skulle tjene på.

”En Herrens tjener ved navn Smith Wigglesworth fik den besked af en tilhører: Jeg bryder mig ikke den måde du evangeliserer på. Det gør jeg heller ikke, svarede Wigglesworth, men hvordan evangeliserer du? Manden så lidt forvirret ud og svarede: Jeg gør det ikke. Så vil jeg hellere gøre det på min måde end den måde du ikke gør det på, sagde Wigglesworth.” Citat.

Andagt: Mine får hører min røst.

"Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig" Joh. 10,27

Det personlige forhold til Jesus er det mest grundlæggende i kristenlivet. Uden dette personlige forhold til Jesus er du enten ikke født på ny eller du er kommet på afveje i din vandring med Jesus.

Jesus siger at hans får "...hører min røst". Der er her tale om, kontinuerligt at hører Jesu røst og følge Ham. Dit kristenliv handler ikke om at følge efter tjenerne i menigheden. Men at du kender Hyrdens røst og følger Ham.

Men hvad er hans røst og hvor hører jeg den? Hans røst: Ved samfundet med Helligånden i når du læser i bibelen, gennem Ordets forkyndelse, ved Åndens mindelse i dit hjerte og igennem Åndsfyldte brødre og søstre i menigheden.

"Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer." Joh. 14,26

Jesus siger noget mere som er værd at ligge mærke til "...og de følger mig". Jesus siger med andre ord – "Det er ikke nok at du hører min røst, du må følge efter mig".

"Den, som elsker sit liv, mister det; men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Vil nogen tjene mig, DA SKAL HAN FØLGE MIG, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; vil nogen tjene mig, ham skal Faderen ære." Joh. 12,25-26

"Børnlille, tag jer i vare for afguderne!(De falske Jesus´er)" 1 Joh. 5,21

Andagt: I samme spor

“ Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord. Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja, til evig tid”.
Hebr. 13, 7 - 9.

Den sidste del af dette skriftsted er meget kendt og vi har hørt det i mange sammenhænge, hvor prædikanter har indprentet det i vore sind i forbindelse med helbredelse. Dette er da også en sand udlægning af ordet, for Jesus er den samme, uanset om det gælder helbredelse eller sindsforvandling.

Det, som blev levende for mig, da jeg “faldt” over dette skriftsted, var det, der står i verset forinden, “Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord ... og efterfølg deres tro”.

Det er, som om Hebræerbrevets forfatter vil sige: “Husk, der er ikke personanseelse hos Gud. Dét, som Herren har gjort for de tjenere, der har forkyndt dig Guds ord, vil han også gøre for dig”.

Vi bliver opfordret til ikke at glemme, at Jesus er den samme, hans løfter er de samme og hans frelse er den samme, uanset hvem, det er, der kommer frem for ham. Der er ikke nogle, som er Guds yndlingsbørn. Alle må træde frem for Gud på det samme grundlag. Dette giver os en vidunderlig forvisning om, at alt det, vi hører i vidnesbyrd fra brødre og søstre om den måde, Jesus har handlet med dem på, det er også noget, vi kan forvente fra Herren.

Der stod i ordet “... og efterfølg deres tro”. Det er vigtig at få dette med, da det er deres tro ,vi må efterfølge - ikke dem som mennesker.

I Guds rige er der ikke noget, der hedder persondyrkelse. Det er ikke dette, Paulus opfordrer til, når han skriver i sine breve, at vi skal efterfølge ham. Han mener, at du kan få del i det samme liv som ham. Han skriver i Fil 4,9 “ Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! Så vil fredens Gud være med jer.”.

En sådan udtalelse kan ved første øjekast virke meget selvoptaget, men tag ikke fejl. Paulus mente ikke, at han var noget særlig i sig selv, men han hentyder til, at vi må se på det liv, Jesus levede igennem ham. Han skriver jo et andet sted:

“ Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”.

2 Kor 5,16-17.

Det er altså ikke mennesket, vi skal se efter, men derimod Jesus, som lever sit opstandelsesliv i os.

Lad os ikke “bare” glæde os over det liv, vi ser hos vore brødre og søstre, men lad os ved dette blive inspireret og draget ind i et dybere liv med Herren. For det liv, som du ser, de lever, kan du også få del i.