Andagt: Farisæernes diskussioner.

Da sagde farisæerne til hverandre: ”Der kan I se, at I slet ikke udretter noget; alverden løber jo efter ham.”” Joh. 12,19

Det er interessant at ligge mærke til hvordan farisæerne taler sammen indbyrdes, deres samtaler afslører deres sindelag. På samme måde vil vores indbyrdes samtaler i kirken, familien, skole eller arbejdsplads afslører hvordan eller hvad vi tænker om forskellige ting i vores liv.

Farisæerne taler her indbyrdes OM DE ANDRE FARISÆRER at de ikke udretter noget. Man kan nærmest høre den ene farisæer sige til den anden farisæer om en tredje farisæer at: ”Hvis han bare havde gjort som jeg sagde, så var det aldrig gået sådan. Så var det os, vores parti der havde succes og ikke denne simple tømrer fra Nazaret!”.

Der var ingen selverkendelse og deres hjerter var kun fyldt med bebrejdelser rettet mod andre – og var ikke selv involveret i arbejdet for Guds rige. Farisæerne kunne ikke se at denne vækkelse var fra Herren 

 - og at der også udgik et kald til dem om at vandre med Jesus og ikke kun med sig selv og deres fælles religiøse holdninger og meninger.

På samme måde skal vi som kristne også passe på ikke at falde i den samme fælde som farisæerne. Stille os anklagende an, og bebrejde den som tjener Herren, der hvor Helligånden har sendt ham. Bare fordi han ikke gør det på den måde som vi synes han skulle tjene på.

”En Herrens tjener ved navn Smith Wigglesworth fik den besked af en tilhører: Jeg bryder mig ikke den måde du evangeliserer på. Det gør jeg heller ikke, svarede Wigglesworth, men hvordan evangeliserer du? Manden så lidt forvirret ud og svarede: Jeg gør det ikke. Så vil jeg hellere gøre det på min måde end den måde du ikke gør det på, sagde Wigglesworth.” Citat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar