Andagt: Lad Guds Ord i rigt mål bo hos jer

Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.” Kol. 3,16

Kristi ord... ...bo hos jer.. ...så I” Der findes ingen større hindring for det åndelige liv, end den, at forsømme samfundet med Gud i hans Ord. Vi har som åndelige nye skabninger behov for Guds levende Ord. Ja, det er en nødvendighed for at troens liv kan overleve. (se evt. 1 Pet. 2,1-5).

Paulus siger at vi i rigt mål skal lade Kristi ord BO hos os. Tænk en gang hvad ordet ”bo” betyder – det er ikke på besøg, det kommer ikke forbi lejlighedsvis – det har taget bo, det er flyttet ind i vores hjerter.

 Jakob skriver i sit brev, at Ordet er plantet i vores hjerter, og har magt til at frelse vores sjæle (Jak. 1,21-24). Guds ord har altså frelsesbetydning for din sjæl.

Der ligger noget mere i det Paulus skriver til de kristne i Kolossæ. Han påpeger at hvis de lader Kristi ord bo i deres hjerter vil det have en helt bestemt virkning på deres liv. Kristi ord vil i dem blive et kildespring til velsignelse for deres brødre og søstre, ”...så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.”

Salmisten i de første tekst i Salmernes bog skriver ”Salig den mand, som.. ...her lyst til Herrens lov, og som grunder på den dag og nat. Han er som et træ, der, er plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid,...” Sl. 1,1-3

Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Ordsp. 4,23

Ingen kommentarer:

Send en kommentar