Når
du beder, på hvilket grundlag henvender du dig så til din skaber?
Er det fordi du mener at have krav på at han hører dig? Der kan
være mange motiver og bevæggrunde der driver os mennesker til at
bede.
Nogle
beder, fordi de mener det er deres pligt, andre fordi de har dårlig
samvittighed og andre igen for at opfyldt deres ønsker.
Alt dette har blot selvet i centrum og hviler i menneskets egen fromhed.
Alt dette har blot selvet i centrum og hviler i menneskets egen fromhed.
Hebræerbrevets
forfatter gør det her helt klart på hvilket grundlag du og jeg
frimodigt kan nærme os Gud – på blodets grund.
Du har adgang til
Guds trone ene og alene på grund af Jesu blod – ikke fordi du har
overholdt dine bønnetider eller ritualer.
Det
er den frimodighed der også omtales i vers 35 i samme kapitel ”Så
kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn
ifølge;..”.
Så
kære bror og søster, lad os gøre brug af dette uforskyldte
privilegium – at kunne træde frem for nådens trone (Hebr.
4,16) og lad os gøre det i
rigt mål ”...med et oprigtigt hjerte, i troens fulde
vished,..” og ”...finde
nåde til hjælp I RETTE TID.”
”Således
var fra evige tider det forsæt, SOM HAN UDFØRTE I KRISTUS JESUS,
vor Herre; i ham HAR VI FRIMODIGHED og TILLIDSFULD ADGANG ved troen
på ham.” Ef. 3,11-12
Ingen kommentarer:
Send en kommentar