”Men
du, Guds menneske! Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab,
kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige
liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i
mange vidners nærværelse.” 1 Tim. 6,11-12
Her er en klar tilrettevisning fra Paulus om hvilket
sindelag – indstilling – vi må have i vandringen med Jesus. Han gør det klart
fra starten af hvem det er han skriver til. ”Men du,..” skriver han – det er altså meningen at vi skal tage det
personligt og ikke tænke på nogen i vores omgangskreds – nej, det er dig dette
budskab er til. Han fortsætter med ”..Guds
menneske!..” du tilhører altså ikke længere dig selv, du er en andens
ejendom – du tilhører Gud selv.
”I
er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” 1 Kor. 6,20
Der er altså allerede her fra starten ingen tvivl om
hvem denne tilrettevisning er til – den er til dig og mig som har givet vores
liv til Jesus og ikke en ”moralprædiken” til denne verdens mennesker.
Når dette nu er slået fast, hvad er det så Paulus
vil os? Han skriver: ”..fly alt dette..”,
som en henvisning til det emne, den problemstilling, han lige har behandlet i
brevet. Her skrev han om ”..de, som
gerne vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og
skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi
kærlighed til penge er en rod til alt ondt;..” og ”..har sat sandheden til, når de mener, at gudsfrygt er en kilde til
vinding. Ja, gudsfrygt er en kilde til stor vinding – sammen med nøjsomhed… …når
vi har føde og klæder skal vi lade os nøje med det.”.
