Artikel: Den gode strid...

”I elskede! nu mens jeg er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.” Jud. 3-4

Jeg har ofte undret mig over hvorfor der er så mange kristne i vor tid der ustandselig protesterer hver gang en af Guds tjenere står op for evangeliets sandhed – stiller sig i gabet for menigheden og dennes lære.
Hver gang vigtige spørgsmål bliver stillet og der opstår en udveksling af forskellige syn på læremæssige spørgsmål, melder der sig næsten altid en på banen som anklager, alle andre end dem selv, for at - mangle kærlighed, være fordømmende osv.

Det strider imod alt i dem at der nu er to kristne som har et forskelligt syn på skriftens lære -  ”Vi er jo kristne og vi skal jo elske hinanden”. Der er sat lighedstegn mellem kærlighed og enighed...

Men er det ukærligt og fordømmende at gøre det Judas her formaner os til? ”.. at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige.”.

Hvad med Paulus? Var det mangel på kærlighed til sine brødre og søstre som drev ham til at gå imod lovlærerne på hans tid? Eller advarer mod dem der blæste i basun for sig selv og var opblæste af alle deres syner, åbenbaringer og engle besøg? (Kol. 2,16-23).

Flere kunne nævnes, hvad med Jesus? Var han drevet af et ukærligt, kritisk og fordømmende sind når han satte farisæerne, de skriftkloge og præsterne i rette?
Hvad med alle kirkefædrene der op gennem tiden har stået vagt ved Guds Ord og kæmpet og bevaret læren i menigheden ren, stået op imod gnosticisme og anden falsk lære? Var de blot drevet af en indædt trang til at kritisere? Var det bare stridslystne mænd?

Eller var det ganske enkelt fordi de tog Guds Ord alvorligt og havde kærlighed til sandheden? (2 Thess. 2,10).

Tværtimod stemmer denne, ikke tagen stilling til noget – denne politisk korrekte og intolerante tolerance over for alt hvad der kommer forbi på ens vej mere med denne verdens tidsånd end den kærlighed som Bibelen taler om.

Andagt: 6 Kendetegn på den sande gudsfrygt.

1. kendetegn: Ydmyghed under Gud.

Luk. 1,46-50 Maria er et klasse eksempel på sand ydmyghed under Gud. Ydmyghed er ikke mindreværd men at være sig sin stilling/plads bevidst indfor Gud.

Gudsfrygt er kendetegnet af ydmyghed. 

(Es 57,15-16) Den kødelige stolthed er brudt og byttet ud med – en venten på Herrens frelse. 

Fordi du har set Hans Hellighed og Storhed.

2. kendetegn: Tanke på dommen (Gud er min retfærdige dommer)

Her er ikke tale om FORDØMMELSE. (bedømte vi os selv ret i Kristus 1 Kor. 11,31-32)

Dommen efter gerninger er derfor stadigvæk en motivation til gudsfrygt for den kristne.

Men her er der ikke tale om dom til frelse eller fortabelse.

”For vi skal alle fremstilles for Kristi Domstol for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt” 2 Kor 5,10

3. kendetegn: Ydmyghed under Guds ord.

Et gudfrygtigt menneske er et menneske, der tager Gud seriøst, som lytter til hvad han har at sige med opmærksomhed og respekt. 

”Og Zerubabbel,... Josua,... og hele resten af folket adlød Herren deres Guds røst og profeten Haggajs ord, eftersom Herren havde sendt ham til dem, og folket frygtede Herren. Da sagde Haggaj, Herrens sendebud, i Herrens ærinde til folket: ”Jeg er med eder, lyder det fra Herren”.” Hagg. 1,12-13

"Min Søn, naar du tager imod mine ord og gemmer mine Paalæg hos dig, idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,  ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,  søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt." Ordpr. 2,1-6

Ja, ydmyghed/respekt underordnelse under Guds Ord ”producerer” gudsfrygt. Du vil vokse i erkendelsen af Ham. (Se evt. Sl. 25,12-14)

4. kendetegn: Ydmyghed under hinanden.

Vi skal underordne os under hinanden. Den gudfrygtige holder ikke sig selv for stor, men holder sin næste højt og "beskytter" hans ære.

”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus” Ef. 5,21

Det er i det hele taget altid med Kristus for øje – i alle ting – ikke mennesker. Kol. 3,23-25

5. kendetegn: Lovprisning af Guds storhed, Hans Majestæt og Almægtighed.

Prøv engang at læse salmernes bog Sl. 95,1-11. Her vil du finde den ene lovprisning efter den anden. Dette er tegnet på Et gudsfrygtigt og ydmygt hjerte.

6. kendetegn: Din tale er præget af Gudsfrygt.

Mal. 3,13-18, (Ef. 5,3-4).

Andagt: Den fortabte søn

”Men han gik i sig selv og sagde: ›Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!‹ Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.” Luk. 15,17-20

Vi kender alle lignelsen om den fortabte søn – mange af os har utallige gange både læst og hørt prædikanter prædike ud fra denne lignelse til ufrelste sjæle – og alt dette er selvfølgelig bare skønt.

Men hvem er den fortabte søn egentlig? Er det synderen ude i verden? Og hvad fortæller denne lignelse os om vejen tilbage i Faderens favn for den fortabte søn?

Jeg tror personligt på at der her er tale om en lignelse om en frafalden broder eller søster. En som engang har vandret med sin Fader og tjent i hans vingård SOM SØN. Der er altså ikke her tale om en som hele sit liv har levet i verden og møder Frelseren for første gang i sit liv.

Den fortabte søn kendte til livet i vingården og vidste at der var godt at være. Han vidste hvad det ville sige at være i Faderens favn – og alligevel forlod han sin Far, sin bror og livet på vingården for gå sin egen vej. Han gik selv og Faderen lod ham gå, selvom det knuste hans hjerte at give slip på sin søn.

Andagt: Har du modtaget Livet?

For noget tid siden læste jeg en bog af en ukendt forfatter og faldt over en sætning som blev levende for mig. Sætningen lød sådan her: ”Vi bliver hverken frelst eller helliggjort ved det, som vi giver afkald på, men ved det, som vi modtager.”(citat slut.) - nemlig Kristus selv.

Hvilken dejlig enkel og alligevel dyb måde at beskrive kristenlivet på. Og dog er det netop her så mange fejler. Mange har igennem tiden holdt sig på afstand af Jesus fordi de mente at de ikke kunne være bekendt at komme til ham sådan som de er – der var så meget de mente at de først skulle lave om på inden Jesus ville tage imod dem.

Man kunne fristes til at sige at de mente at de skulle komme til Jesus for at give ham noget for at blive et Guds barn. Men hvad er det bibelen – Guds Ord – siger?

”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1,12

Her står der intet om at give! Men om at modtage – modtage ham som er selve Livet, Jesus Kristus Guds Søn. Hvad frelsen angår handler det altså ikke om hvad du kan give eller hvad du kan afstå fra – men om at modtage Guds gave, Jesus Kristus og ”...alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn,..”.

”Thi således elskede Gud verden, at HAN GAV SIN SØN den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh. 3,16

Andagt: Du travle vandringsmand - Kan du høre Ham?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Mat 11,28

Dette er nogle af de mest udfordrende ord fra Jesus. Ordene er til dig og mig fra Jesus, lige ind i en fortravlet hverdag hvor det i forvejen kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Og så alligevel lyder det fra Jesus ”Kom til mig”.

Er det fordi Jesus ikke har nogen forståelse for din situation? Kan han ikke se at det er vigtigt at du bruger tid på at arbejde, tjene penge, passe børn, købe ind, besøge brødre og søstre, ja, listen kunne være meget længere endnu.

Jo, Jesus kender din situation og han kender dine behov. Problemet er bare, at vi ofte ikke kender vores sande behov. Vi ser tingene på hovedet. Vi tror at hvis vi nu bare kan få sat orden på hverdagen og økonomien så vil alt det der med Jesus og alt det åndelige også komme i orden. Vi tror at så vil vi få freden, længslen og glæden tilbage. Samt at der vil komme orden på vores bønsliv. Alt vil komme i den skønneste orden. Vi nærmest ryster på hovedet, i vantro, når vi hører Jesus tale om at vi skal komme til ham.

Artikel: Tanker om Guds fulde rustning

”I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke! Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt. Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd, som er Guds ord. Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige.” Ef. 6,10-18

v.10 –13 Det første som Paulus her skriver er at kraften skal være fra Herren og ikke fra os selv. Jeg er overbevist om at han her henviser til dåben i Helligånden. Han skriver til en menighed fuld af Åndsdøbte brødre og søstre.

Uden Helligåndens kraft er det ikke muligt at modstå Satan og de onde ånders snedige angreb. Hverken i menigheden, familien eller i det personlige liv. Derfor er det nødvendigt at du og jeg er fyldt med Ånden og har den fulde rustning på, for at kunne stå imod på den onde dag.

Helligånden er både en del af din udrustning og generalen der underviser i brugen af rustningen. Du og jeg må lade os fylde af og vandre sammen med Helligånden og lade ham uddanne os i brugen af rustningen samt de stridsvåben vi er blevet os givet (2 Kor. 10,3-5).

Artikel: Da ”drømmen” blev knust.

”Da det nu var blevet aften den samme dag, den første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!« Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren.Jesus sagde da igen til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!”. Joh. 20,19-22

Denne lille passage fra Johannesevangeliet forkynder et enkelt og et meget håndgribeligt budskab. Vi kommer ind i beretningen lige efter at Jesus er blevet korsfæstet – død og lagt i graven. Disciplene var slået med frygt og tvivl. Deres hjerter var fyldt med forvirring og modløshed.

Alt hvad de havde regnet med, troet på og forestillet sig om hvad der var Guds vej med dem, var med ét blevet revet væk under deres fødder. De havde forestillet sig at Jesus skulle krones som konge over Israel, og at messiastidens herlighed skulle begynde. De skulle have siddet på troner sammen med Jesus som hans tro tjenere

 – og nu, ja nu sad de bag lukkede døre i frygt for romerne og deres ”konge” var blevet korsfæstet. ”Drømmen” var blevet knust.

Der var stor forvirring i blandt dem og de vidste ikke rigtig hvad de skulle tro. Peter og Johannes havde kort forinden fortalt dem om at de havde været ude ved Jesu grav og at denne var tom.

’Hvem havde dog taget liget og hvad havde de gjort ved liget og hvem kunne dog finde på sådan noget’ – som om det ikke var slemt nok i forvejen! Havde ondskaben ikke allerede knust ”drømmen” og Guds sag gjort til intet?

Andagt: Beregner ny rute…

"Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN: "Gå ned til Potte­ma­gerens Hus! Der skal du få mine Ord at høre." Så gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeski­ven. Og når et Kar, han arbej­dede på, mis­lykkedes, som det kan gå med Leret i Potte­magerens Hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort. Da kom HERRENS Ord til mig: Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottema­ger? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Potte­ma­gerens Hånd er I i min Hånd, Israels Hus." Jer. 18,1-6 

Jeg hørte en dag en fortælle om en oplevelse med en GPS. Hun havde tastet destinationen ind og begav sig nu afsted mod målet. På et tidspunkt på ruten fortæller GPS´en at hun skulle dreje til højre. Men dette var min kollega ikke enig i – og kører derfor ligeud i den forvisning at hendes vej var et bedre valg end den GPS´en viste. Der går ikke længe før stemmen lyder fra GPS´en – ’beregner ny rute’ og dette bliver ved lige så længe hun ignorerer GPS´ens anvisninger. Da min kollega langt om længe kommer frem til destinationen og undersøger ruten står det klart at hendes vej, var en omvej.

Hvad vil jeg nu sige med dette? Er det ikke lige præcis sådan Gud handler med os som har taget imod Jesus som vores frelser – vi har fået tastet destinationen ind, det himmelske Jerusalem, Guds evige stad. Vi har fået Helligånden og Guds Ord som vores GPS.

Gud har beregnet en rute for dig og mig for at få os sikkert igennem livet og for at vi på denne rute skal formes og dannes efter Hans Søns billede (Rom. 8,28-39 + Hebr. 2,10).

Andagt: Jeg vil give jer hvile…

”Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile, tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile for jeres sjæle.' Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” Matt. 11,28-30

  

Dette skriftsted er nok et af de mest kendte fra det nye testamente. Der er prædiket utallige prædikener og skrevet uendeligt mange andagter og artikler ud fra disse få ord fra Jesus. Dette, vidner i sig selv, om at Guds Ord har en vældig og virkende kraft til at berøre menneskers liv.

Jeg vil her blot her med nogle få ”nøglesætninger” sætte fokus på hvad det egentlig er Jesus siger til dig og mig her.   

Nøglesætning: ”Kom hid til mig…”. Det første kan måske på mange måder virke som en banal ting men ofte er det dog her at mange ”fejler”. Du som hører kaldet, du må besvare det – og komme som du er... Jesu kald starter altid med et kom - og vi må komme med et gensvar – og husk ligegyldighed er også et svar!! Jesus siger at du skal komme til ham – ikke at du skal ringe til præsten. Nej – du må komme til Jesus personligt.

Andagt: Offerkniven og offerdyret…

”Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4,12

I dette skriftsted fra Hebræerbrevet sammenlignes den troende med et offerdyr der ligger på alteret. Den kniv der her tænkes på er den kniv som præsterne i templet brugte til at parterer offeret med inden det blev ofret. Vi er som offerdyret der ligger på alteret under kniven. Det er Guds Ånd der fører kniven.

På samme måde som offerkniven ”sætter skel” imellem de enkelte dele for at klargøre offerdyret sætter Guds Ord dig og mig i stand. DETTE ER FRELSE VED GUDS LEVENDE ORD!!!

Gud er ikke en følelse eller en stemning - Han er en levende, virkende person, hvis vilje og handling er uafhængig af os. Han gør hvad han vil, når han vil - det er os der må være samstemmende med Ham - ikke omvendt. (Sjælen må renses i lydighed mod sandheden – Guds Levende og blivende Ord – 1 Pet. 1,22-23)

Det er ikke os der arbejder med Ham – det er Ham der arbejder med os!!!

Gud stemmer dit og mit hjerte, ved Helligånden og Ordet til at gå på linje, i takt, med Ham. Når vi vandrer på denne linje, sammen med Jesus, er byrderne ikke tunge - her er nådegaverne i funktion – alt dette er Kristus åbenbaret igennem dig og mig den enkelte. Dette er Herren arbejde med offerdyret.

Andagt: Tanker om ”Retfærdigheden fra Gud – grundet på troen”

"Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«" Rom. 1,17

Vi lever ved tro og ikke følelse - dvs. ikke ved eller i kraft af glæde og fred. Følelse eller mangel på følelse fortæller intet om din åndelige tilstand - om det går frem eller tilbage -

- Nej, vi må vokse i troen og erkendelsen AF HAM.

”Hvad siger nemlig skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige: ham regnes hans tro til retfærdighed.” Rom 4,3-5

Det drejer sig ikke først og fremmest om at få fat i teologien – men i Ham som ligger bag ved teologien – ikke om at få fat i ”læren om retfærdiggørelse ved tro”, men i Ham som retfærdiggør den ugudelige (Rom. 4,3-5) Han er den uforfalskede mælk – den mælk der springer UD AF ORDET (Se evt. 1 Pet. 2,2).

Det drejer ikke om fremragende teologi men det drejer sig om at have fat i ham som hele teologien handler om – JESUS KRISTUS. Den som har Sønnen har Livet, den som ikke har Sønnen har ikke Livet - 1 Joh. 5,11-13

Artikel: Men du, Guds menneske!!!

”Men du, Guds menneske! Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.” 1 Tim. 6,11-12

Her er en klar tilrettevisning fra Paulus om hvilket sindelag – indstilling – vi må have i vandringen med Jesus. Han gør det klart fra starten af hvem det er han skriver til. ”Men du,..” skriver han – det er altså meningen at vi skal tage det personligt og ikke tænke på nogen i vores omgangskreds – nej, det er dig dette budskab er til. Han fortsætter med ”..Guds menneske!..” du tilhører altså ikke længere dig selv, du er en andens ejendom – du tilhører Gud selv.

”I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” 1 Kor. 6,20

Der er altså allerede her fra starten ingen tvivl om hvem denne tilrettevisning er til – den er til dig og mig som har givet vores liv til Jesus og ikke en ”moralprædiken” til denne verdens mennesker.

Når dette nu er slået fast, hvad er det så Paulus vil os? Han skriver: ”..fly alt dette..”, som en henvisning til det emne, den problemstilling, han lige har behandlet i brevet. Her skrev han om ”..de, som gerne vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt;..” og ”..har sat sandheden til, når de mener, at gudsfrygt er en kilde til vinding. Ja, gudsfrygt er en kilde til stor vinding – sammen med nøjsomhed… …når vi har føde og klæder skal vi lade os nøje med det.”.

Andagt: Om at trænge sig på hos Jesus

”Bed, så skal der giver jer, søg, så skal I finde; Bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.” Matt. 7,7-8

I dag hørte jeg en genfortælle beretningen om Bartimæus, den blinde tigger der sad i vejkanten, da Jesus var på vej til Jeriko. Han fortalte om, hvordan at denne Bartimæus råbte på Jesus, alt i mens alle dem som fulgtes med Jesus, forsøgte at få ham til at tie stille og ikke forstyrre Mesteren. Men Bartimæus råbte bare højere uagtet at dem der var omkring ham blev vrede på ham. Han VILLE have Jesu opmærksomhed – OG DET FIK HAN. Da Bartimæus havde fået Jesu fulde opmærksomhed lød spørgsmålet fra Jesus ”Hvad vil du have at jeg skal gøre for dig?” Luk. 18,35-43

Andagt: PEIRAZO – fristelser og prøvelser...

”Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe en vej ud af den, så I kan stå den igennem.” 1 Kor. 10,13

”Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser.” Jak. 1,2

I enhver prøvelse ligger der en mere eller mindre skjult fristelse – en fristelse til frafald eller til at gå en nemmere vej – sin egen vej. Fristelse og prøvelse ligger ofte tæt op af hinanden i skriften. 

Det græske ord for fristelse og prøvelse er det samme. Ordet som bruges i det nye testamente er PEIRAZO.

PEIRAZO – har egentlig en neutral betydning såsom – at undersøge, prøve og forsøge. Det er motivet bag som udgør forskellen positivt eller negativt –

Positivt, Guds motiv: at få noget frem, eller styrke, det gode SOM ALLEREDE ER DER (Kristus i dig – det nye menneske.)

Negativt, Djævelens motiv: Ondskabsfuldt forsøg på at bringe til fald eller tilføje nederlag – derfor kaldes Djævelen Fristeren.

Andagt: Jesus er prøvet til fulde og fundet ”Holdbar”...

”Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Hebr. 4,15-16

Vi kender dette skriftsted så godt – det bliver ofte citeret og brugt til at opmuntre nedslåede sjæle med. Og dog selvom det ofte er brugt synes jeg ofte at der bliver lagt alt for meget fokus på at – ”Jesus forstår mig, jo..” og ”Han har jo medlidenhed med mig i mine skrøbeligheder, jeg kan jo ikke gøre for det...” osv. Alt sammen underforstået – jeg er, som jeg er og det har Jesus fuld forståelse for, fordi han elsker mig jo... ...lige midt i synden, han er jo synderes ven, ikke?

Men er det virkelig det der menes med dette skriftsted? Nej, det er det ikke.

Jo, Jesus har medlidenhed med dine skrøbeligheder og han elsker dig. Det er netop derfor han tilbyder dig sit eget liv. Et liv som er blevet fristet i alle ting – DOG UDEN SYND. Jesus Kristus tilbyder dig at få del i dette liv - Hans sejrende Liv. Alt dette for at du ikke længere skal leve dit eget liv – et liv som netop ikke har bestået eller kan bestå prøven.